LATTERBOOKING.DK
Latter instruktørerne
Dette er vores instruktører tilknyttet til latterbooking.dk. Vi er alle uddannede og klar til at give dig en uforglemmelig oplevelse som både er sund og sjov. Vi dækker det meste af landet og du skal bare kontakte latterbooking.dk for at få et tilbud skræddersyet til dig.
Betinna Aurora Dam

Betinna Aurora er latterinstruktør og ejer af latterbooking.dk Hun bor i nordvest Jylland og har været uddannet latterinstruktør siden 2005. Hun har stor erfaring med latter events til både private og virksomheder. Hendes speciale er polterabends. Et latter event er en super måde at ryste selskabet sammen på og genial til at danne relationer med hinanden.
Hanne Siboni

Hanne Siboni er skuespiller, sanger og performer, og har i 2023 grinet i 20 år med alle slags mennesker til fester og teambuilding i virksomheder og privat, og til events, happenings, workshops, polterabends og meget andet.
Hanne kombinerer gerne sin palet af latter, kropsarbejde, åndedræt, stemmetræning og personligt udtryk i grupper der er åbne for ny livsenergi, og nye måder at tænke på.
Forbundet med stemmearbejde er latteren genial til at åbne og løsne, og i mødet med andre mennesker en direkte vej i kreative og innovative processer.
Altid velkommen til at spørge ind, og komme med forslag ud af boksen.
Hjertelig velkommen!
Se mere: https://voicecolour.dk/latterkursus/
Becca Eritza Sluth

Becca Eritza Sluth er blandt de første uddannede
Latterinstruktører i Danmark (siden 2001) og har siden leet med utallige mennesker i rundt i hele Danmark. Hun bor på dejlige Langeland.
Becca er uddannet terapeut og har brugt latteren til at hjælpe klienter igennem fastlåste følelser, både individuelt og i grupper.
Latter er sundt for hele kroppen og man kan le sig til et bedre helbred, bedre livsstil og mere optimistisk livssyn.
Som latterinstruktør har Becca stor erfaring i at skabe en sjov, humoristisk og ”vild” event, hvor folk overgiver sig til, at være et frit levende menneske, kaste sig ind i latterens eventyrlige muligheder, give slip på former og facader.
Man efterlades med varme i kroppen, med glade øjne og dejligt velvære i krop og sind…
Latteren går aldrig af mode, er livslang og smitter heldigvis på den gode måde.
Så har du lyst til at få skabt en god stemning på din arbejdsplads, med dine venner, til polterabend, fødselsdage, fester eller andet, så er Becca klar.
Peter Sander

For mig er latteren et middel til underholdning, men også eftertanke. Jeg elsker, når jeg lægger ud med en flok tøvende, lidt skeptiske mennesker, som skal høre om kunstig latter, og efterlader en gruppe, som har tårer trillende ned af røde kinder, mens de livligt diskuterer, hvad det var, der ramte dem. Samtidig er jeg blevet mere bevidst om, hvor meget det kan gøre for vores velbefindende, aktivt at "flytte vores humør" gennem latter. Den pointe, at vi kan ændre vore følelser ved at ændre vore handlinger (aktivt at begynde at grine), præsenterer jeg på en sjov, aktiv og tankevækkende måde. Der må gerne hænge en klang af ægte latter og en em af eftertænksomhed tilbage i luften, når jeg har forladt lokalet.
Vibe Larsen

” Ud med hovedpinen - ind med latteren”
Trænger du og dine medarbejdere til et energiløft, så er dette interaktive foredrag lige noget for jer.
Foredraget er meget velegnet som gå hjem foredrag , eller som afslutning på et dags langt seminar.
Varighed ca. 5 kvarter.
Vi starter med 15 øvelser der højner energien og 8 ud af 10 slipper af med deres hovedpine.
Det er enkle øvelser som let kan implementeres i hverdagen på jobbet og privat. Øvelserne er opfundet af Stressmaster Ole Larsen som er forfatter til bestsellerbogen ” Slut med hovedpine, rygsmerter og andre plager. ” Øvelserne er beskrevet i bogen.
Derefter skal vi le, ud fra princippet ” laugh for no reason”, som er opfundet af den indiske læge Madan Kataria.
Jeg er uddannet af begge to til stor inspiration for mine foredrag.
LEne MEREte Lund

LE MERE
Jeg er en god årgang.66, halv fynbo, mor til tre og den bedste Bedste til livets dessert.
I min verden er GLÆDE OG GRIN DEN BEDSTE MEDICIN.
Jeg tilbyder ; foredrag, latterevents, workshops, uddanner nye instruktører, har Odense latterklub første tirsdag i måneden, længere latterforløb " ti dages latter", virksomhedslatter, fængselslatter latterdans og er der noget der ikke er nævnt her , som du tænker indenfor latter, så skræddersyr vi et setup der passer til dit behov.
Jeg har været latterinstruktør, fra 2006 og Latter yoga lærer siden 2017
Jeg lever med LATTERENS MAGISKE KRAFT hver dag. Når der er glæde i toppen er der overskud på bundlinjen.
LEne MEREte Lund
Odense